Leif fra Gravenstein (Gråsten) har i tolv år været en del af det tyske mindretal i Nordslesvig. Mellem tysk og dansk kultur har han fundet sin egen plads – som en ung, engageret nordslesviger, der bygger broer.
Mellem Tyskland og Danmark
For Leif betyder livet som nordslesviger, at han går på mindretallets skoler og engagerer sig i institutionerne. „For mig er mindretallet en slags tilflugtssted for min identitetsopfattelse, fordi jeg ikke ser mig selv som helt tysk eller helt dansk.“
I lang tid troede han, at man var nødt til at træffe en beslutning. „Men det behøver man ikke, for jeg er en del af mindretallet. Jeg kan altid sige: Jeg er nordslesviger.“
Mindretallets hjerte: Det Tyske Generalsekretariat (Haus Nordschleswig)
Vi står i Haus Nordschleswig i Apenrade (Aabenraa) – det administrative centrum for det tyske mindretal. I huset holder BDN til med sine tilknyttede organisationer, f.eks. DSSV, SP og mange andre institutioner. Denne struktur forbinder skoler, kulturarbejde og politik.
Leifs hverdag er tosproget. Han taler som regel tysk med vennerne og i skolen, og dansk uden for skolen. Det er ikke en modsætning for ham, men normalitet. En gang om året mødes hele mindretallet på Knivsberg: sport, kultur, socialt samvær - en festival, der gør sammenholdet håndgribeligt.
Leif er også politisk aktiv. Han er kandidat for Slesvigsk Parti, som varetager det tyske mindretals interesser i kommunerne Sønderborg, Aabenraa, Haderslev og Tønder - og SP har endda en borgmester i Tønder.
Nogle gange, siger Leif, ser verden dyster ud. „Men hvis man ser på det korte sigt, er situationen faktisk ret god“. Han håber, at folk vil blive bedre til at lytte til hinanden, holde sammen og finde løsninger sammen. Og at det tyske mindretal forbliver, hvad det er: stærkt, levende og støttet af begge sider af grænsen.